"Stands, stop, pandekage, nu æder jeg dig," sagde grisen. "Når jeg er løbet fra en kone, syv unger, en bedstefar, en kat, en hane, to køer og to børn, så kan jeg også løbe fra dig gris," sagde pandekagen og trillede videre.

"Nej, vent på mig," sagde grisen. "Du har vel ikke så travlt. Vi to kan følges gennem skoven, for der er farligt." Pandekagen syntes, at det var en god ide. De fulgtes ad, til de kom til en bæk. Grisen kunne svømme over bækken. Men det kunne pandekagen ikke.

"Sæt dig på min tryne," sagde grisen. "Så skal jeg bære dig over." Det gjorde pandekagen. "Ah, ah, smask," sagde grisen og åd pandekagen.

Så kom pandekagen ikke længere - og historien? Den er heller ikke længere.