"Vent lidt, så vender jeg pandekagen, " sagde moren. "Så får I noget at spise." Pandekagen hørte, hvad hun sagde.

"Uha da," tænkte den. "Jeg vil ikke være morgenmad." Den sprang op fra panden og ned på gulvet. Så trillede den ud af huset og hen ad landevejen.

Konen greb panden og skeen, de syv unger holdt godt fast i hende, bagest kom bedstefar. De løb alle efter pandekagen, mens de skreg: "Stands, stop!"