Heksens øjne var gamle og dårlige, så hun kunne ikke se Hans inde i buret. Derfor ville hun hver dag føle hans finger, så hun kunne mærke, om han var blevet fed nok. Hans var klog og rakte hende ikke sin finger. Han rakte hende en knogle, for han vidste, at hun så dårligt. "Det var mærkeligt", sagde heksen hver dag. "Drengen er stadig tynd, selv om han spiser så meget.

Heksen blev mere og mere sulten, så til sidst kunne hun ikke vente længere. Hun ville spise Hans, selv om han stadig var tynd. "Du tænder ovnen", sagde hun til Grete. "Så skal vi hurtigt stege den dreng". Grete var en klog pige, så hun skubbede heksen ind i ovnen, da den var varm. Heksen blev stegt og døde, så nu var Hans og Grete frie.

Grete skyndte sig at finde nøglen til buret, så Hans kunne komme ud. Børnene ville hjem, men de kiggede først i heksens hus. Her fandt de kister, som var fyldt med guld og ædelstene. De fyldte lommerne med guldet og ædelstenene, og så begyndte de at gå hjem.

Deres far blev meget glad, da de kom tilbage, for han havde troet, at de var døde ude i skoven. Det var de ikke, men de havde oplevet meget og var blevet rige. Nu havde de mange penge, så de manglede ikke mad. Og deres onde mor var rejst sin vej, imens de havde været væk, så de kunne leve lykkeligt til deres dages ende.