Denne gang havde Hans brødkrummer i lommerne, og dem kastede han bag sig. Han troede, at han og Grete igen kunne finde hjem, når de fulgte krummerne. Denne gang gik det anderledes: Faren tændte bålet, og så fik han børnene til at lægge sig til at sove. Da børnene sov, listede han bort. Hans og Grete fandt ikke hjem, for fuglene havde spist brødkrummerne.

Hans og Grete kunne så bare gå og gå, for de vidste ikke, hvor de kom hen. Til sidst kom de til et lækkert hus. Det var bygget af slik og pandekager med syltetøj, og det så noget så dejligt ud. Hans og Grete var sultne, så de gik i gang med at spise pandekager af pandekagetaget.

En gammel kone åbnede døren. Hun smilede til dem, så Hans og Grete syntes, at hun var sød og rar. De tog desværre fejl, for den gamle kone var en ond heks. Hun bød dem indenfor, og Hans og Grete sagde høfligt "ja, tak".

Inden dagen var forbi, havde hun skubbet Hans ind i sit heksebur. Hans skulle sidde i buret og spise, indtil han blev fed og lækker. Heksen ville spise ham, når han blev fed nok. Grete havde travlt, for hun skulle lave mad til Hans. Han skulle spise meget, for heksen kunne lide tykke børn.